3D Print
3D Print
jjj,,I dette afsnit fokusere vi på FDM (Fused Deposition Modelling) printere der er de mest udbredte 3d printere både på hobby- og professionelt plan. Dette er i høj grad på grund af deres relativt simple konstruktion der gør dem relativt nemme at reparere, lave pris i indkøb og succesrate.
Teknologien her er baseret på en tråd af materiale (som oftest PLA plastik) der føres ned i et varmehovede (hotend) hvor det bliver smeltet, og ført efter det ønskede mønster. Lag på lag smeltes sammen, indtil vi ser et 3d print som vi kender det.
3D print kan virke til at være en stor mundfuld, hvis man kaster sig ud i alt for meget på en gang. Fra starten kan det anbefales at man sætter sig nogle realistiske mål, og arbejder frem fra små opgaver til mere komplekse opgaver.
Man kan eksempelvis starte med denne liste
1) At downloade og slice filer små filer med simple settings
Her kan man med fordel finde simple, og hurtigt printede filer på eksempelvis Thingiverse.
2) At skifte filament flere gange
At gennemgå selve maskinen på denne måde, giver dig et indblik i hvordan den er bygget op, og hvor der eventuelt kan være slid og udfordringer.
3) At oprette lærerkonto, og bygge filer i Tinkercad
At starte med at bygge prints og undersøge hele Tinkercad, ikke mindst lærerfunktionen, giver en god basal forståelse for hvordan man kan dele prints op, og hvilken fremgangsmåde der fungere bedst for en selv.
4) Bedleveling/Nivellering af plade
På mange nye printere er der autolevelling – men hvis man har en model stående der ikke har denne funktion, er det faktisk utrolig lærerigt. Fremgangsmåden med at bruge et almindelig stk. printerpapir er absolut min foretrukne.
5) At optimere slicing af filer i Cura – både detalje grad, Infill og fart.
Skal det være smukt eller hurtigt? Så groft kan man stille det op. Man kan tilmed skifte dele ud og indkøbe tykkere filament, for at få mere fart og en my mere robusthed. Dog er det et af de steder hvor man med fordel virkelig kan bruge en del tid!
Hvordan ens fysiske setup er har stor indvirken på både print – og dermed også indstillinger. En printer der står komplet afskærmet vil ofte ikke have udfordringer med at emnet slipper pladen – men hvis man har en smule vind er det en fordel at sætte et “skirt” eller
6) At tjekke printers fysiske tilstand og problemløse
De mest gængse problemer man kan opleve ved 3d print, er eksempelvis vedhæftning på pladen. Dette kan have mange årsager, lige fra pladens tilstand (rens den med sprit – tjek om den er bulet og bøjet) til om der muligvis står et vindue på klem et sted i lokalet.
Andre problemer kan være tilstopninger, steder hvor det varme filament kan trænge ud, støv og snavs i vigtige områder (FDM printerne er nu RET hårdføre) men også helt ned i hvordan filamentet bliver opbevaret. Nogle mennesker har så tørt et indeklima at de aldrig oplever problemer, men de fleste i DK oplever til tider at filamentet er synderen i et fejlprint.
3D Printer
Producent: Creality
Udenlandsk produceret
Fra: 7 år med instruktør
Selvstændigt: 4/5. klasse
Service: bruger & leverandør
Rengør Printplade/bed,
Rengør udenvendigt på dyse
Udskiftning af filament
Nivelering af dyse/bed leveling
Rens af skinner
Service leverandør
Udskiftning af dyse
Udskiftning af printhovede
Rettelse af bowden tube