3D Print

Groft sagt kan man sige, at typen af 3D printerne som er så populære, og rimelig økonomiske at komme i nærheden af lige nu, (FDM) er baseret på en tråd af plastik der bliver smeltet og placeret efter satte koordinater.

De gængse 3D printere, (FDM) findes i ret mange variationer og prisklasser efterhånden. Grundliggende kan man sige at de jo som udgangspunkt virker allesammen – det er blot et spørgsmål om hvilke opgaver man vil løse, hvilket vedligeholdelsesniveau, prisklasse, størrelse og holdbarhed.

Der er et GIGANTISK område at udforske omkring 3D printere – deres typer, deres prisklasse, deres bedste fokusområder, deres teknik, den valgte eller medfølgende software etc. etc. etc. så det er ikke et under at folk farer vild i junglen!

Jeg vil forsøge at huske at bruge mange generelle beskrivelser her – da de mennesker der virkelig nørder med 3D nærmest har hver deres religion – og det kan blive en utrolig lang samtale hvis vi skal gennemgå ALLE aspekter og erfaringer i 3D print.

GROFT SAGT! Så er de relativt nemme mest tilgængelige 3D printere, fysisk baseret på Cartesian modellen, og de FLESTE arbejder rimelig nemt med PLA filament. De kan købes alle mulige steder – selv i Bilka! Og i mange mange prisklasser. 

Cartesian modellen er baseret på en grundplade og et printhoved der bevæger sig i forhold til hinanden på x, y og z aksen – lige som et koordinatsystem. 

Printhovedet har en varmedel der smelter filamentet (en 1,75 mm tråd PLA plastik som oftest) og på selv maskinens “krop” er der en extruder/motor der skubber filamentet/plastiktråden frem til printhovedet. Når filamentet/tråden når printhovedet bliver det som sagt varmet op så det smelter, og bliver skubbet ud i en lille dyse/nozzle – lidt lige som når man dekorere kager med flødeskum!

Pladen man printer på (bed’en – lige som seng på engelsk) bevæger sig også frem og tilbage – og man kan vælge modeller med varme i pladen eller helt kolde. Begge dele kan forsvares.

3D printeren modtager information om hvordan bed og nozzle skal bevæge sig, og hvor meget tråd den skal smelte/hvor varmt den skal smelte det, fra den fil du har skabt på din computer.

Der findes MANGE måder at lave 3D print filer på. Den mest lettilgængelige og gratis metode er at gå ind og øve sig på det gratis online software Tinkercad.com. Her kan man danne designfiler og øve sig på hvordan man bedst skaber 3D elementer.

Tinkercad ligger online som en slags online software/program – og er derfor nem at arbejde med da det hele foregår på en hjemmeside – altså online. 

Efter man har lavet designfilen – så skal den som oftest forbi endnu et stykke software. For at 3D printeren kan vide hvordan hvert lag filament/plastik/flødeskum skal ligge – så har den brug for at dit 3D design bliver skåret i små lag – softwaren der bruges til dette kaldes en slicer (på engelsk: skiver).

 GENERELT bruger de fleste den gratis software Cura – og det kan anbefales at teste denne for i det mindste at få en bedre forståelse. 

Der findes også printere der kun/helst vil arbejde med sin virksomheds egen slicer software. Dette er Da Vinci Jr. fra XYZ et fint eksempel på. Begge dele virker – og det KAN være nemmere at starte op med den slags skudsikre løsninger. Dog er Cura lang fra svær at gå i gang med, og når man får lidt øvelse har man mange muligheder for personlige/optimale indstillinger.

Når man skal til at printe sin slicede (skivede) 3D fil så er det vigtigt at huske på om den har brug for støtte nogle steder. Visse print kan jo have dele der stikker ud i den blå luft – og selvom 3D print kan synes magisk – så strider det sjældent mod naturlovene.

Her bruger man ofte rafts/rafter, der er små stolper der bliver bygget af softwaren, for at støtte op om printet eller for at gøre det muligt at skabe